Det Danske Udvandrerarkiv

Afstand: 16.42 Km

 | 99 31 42 20 |  Udvandrerarkiv@aalborg.dk |  udvandrerarkivet.dk | 

Samlingerne på Udvandrerarkivet i Aalborg giver et rørende og gribende indblik i dét at rejse fra sit hjem, sin familie, rive sine rødder op og flytte til en ny kultur. Der kastes lys over nogle af de udfordringer der er hverdag for mange.

Udvandrerarkivet i Aalborg

Udvandrerarkivet har siden dets grundlæggelse den 3. juli 1932 haft til formål at værne om og dokumentere den del af Danmarkshistorien, som handler om de landsmænd, der er rejst ud for at søge lykken under fremmede himmelstrøg.

Max Henius - manden bag arkivet

Manden som også fostrede ideen om 4. juli-festerne i Rebild Bakker, så i etableringen af et arkiv om danske udvandrere, en række potentialer, som vi i dag kan nyde godt af. Arkivet koncentrerede sig i de første år hovedsageligt om danskere, der var rejst til Amerika, da størstedelen af udvandringen ind til da havde været til Staterne, og fordi Henius selv havde skabt sig en succesfuld tilværelse som forretningsmand i Chicago.

Spændende og medrivende historier fra arkivet

Samlingen strækker sig fra 1880'erne frem til i dag og byder på mange interessante sager - blandt andet personlige breve og andet materiale fra kendte skuespillere, fra Poul Reumert til Ingrid Bergman, amerikanske præsidenter og danske statsministre, politikere, kongefamilien og andre kulturpersonligheder fra ind- og udland.

Historierne der gemmer sig på Det Danske Udvandrerarkiv, er både rørende, gribende og medrivende at læse, fordi de giver et værdifuldt indblik i, hvad det vil sige at rejse fra sit hjem, sin familie og sine rødder til et sted der var ukendt. Dét at være tusindvis af kilometer fra ens nærmeste, og alligevel i langt de fleste tilfælde formå at skabe en tilværelse, der er bedre end den, de kunne have fået i Danmark kan man få et indblik i i arkivet.

 

Læs mere om Det Danske Udvandrerarkiv i Aalborg...



Opdateret af: Destination NORD  | info@destination-nord.dk
Det Danske Udvandrerarkiv Fotograf: VisitAalborg